Rideundervisning
USR tilbyder undervisning i dressur og spring lige fra begynder - til konkurrenceplan. Hvilket hold, du skal ride på aftales med den undervisningsansvarlige, hvis navn og telefonnummer du kan finde på opslagstavlen ved Rytterstuen eller her på siden.
Ved framelding og ved flytning af hold skal der laves en aftale med den undervisningsansvarlige.
Det er vigtigt at få givet klar besked, hvis du ønsker at melde fra. Dette skal ske inden den 15. i måneden før, du stopper. Der kan jo være andre, som er på venteliste til dit hold.
Du behøver ikke at have egen hest for at få rideundervisning, da klubben ejer både heste og ponyer. Hvis du ikke har redet før, eller måske kun en lille smule, kan du få en prøvetime uden at være medlem af klubben.
Begyndere starter normalt på hold af tre kvarters varighed.
Det eneste udstyr, du skal have, er en ridehjelm – her kan en cykelhjelm bruges indtil du får købt en ridehjelm. Desuden er der mulighed for at låne en hjelm i klubben. Brug af sko/støvler med hæl og tennissko er ikke ideelt af sikkerhedsmæssige årsager.
Køb af ridestøvler, ridebukser etc. kan vente til du er helt sikker på, at ridning er noget for dig.
Ofte er der større udbud af brugt udstyr til salg på opslagstavlen i forgangen.
Mødetid
Det er vigtigt, at du kommer i god tid til undervisningen, gerne mindst en halv time før, da du
skal lære at strigle og sadle hesten op. Husk også at du skal afsætte 15-30 minutter efter timen til at sadle hesten af og strigle.
Undervisningsplan
Oversigt over undervisningen kan ses på opslagstavlen ved Rytterstuen og her på siden under hold.
Faciliteterne er åbne for ryttere med aktivitetskort indtil kl. 23.00. I skolernes ferier er der ingen undervisning og kun ryttere med aktivitetskort kan benytte faciliteterne.